(V, G ap. A
; Añ, Lh),
keibide,
kepide (khe-T-L). Chimenea. Su eiheretako khebide luzeeri zarioten khe burua. Prop 1898, 44.
Kebide beltz batengandik irtengo zana [ke zitala]. EEs 1915, 63.
Ormamokor beltz, erdi-erroiztu, ke-bide motz, arruztai urratu eta abar. LhYol 6.
Khe-bide luze batekin goiti. JEBer 23.
Ola-kebide bakar bat ez. LdiIL 47.
Txinpartak ke-bidean gora jauzten ziren. MdeHaurB 7.
Buztinerrezko khepide luzeekin. OskKurl 83 (112 khe-bide
).
v. tbn. Or Eus 140 (Mi 79 keibide). TAg Uzt 110.