Euskaltzaindia. OEH. Orotariko Euskal Hiztegia
goiburua
sense-1
(S-no ap. Lrq
; Urt IV 50, VocBN
, Gèze, Dv, H),
desobediente.
Desobediente.
v. desobeditzaile.
Bere aitzinekoén eta gehienén desobedient diradenak.
Lç Ins B, 3v.
Aita-ametara desobedient izanen diradenez.
Ib. D, 6v.
Ez nitzaiok desobedient izan zerutiko bisioneari.
Lç Act 26, 19 (Dv sinhetsgaitz egotu, Ol, Ker, IBk gogor(rik) egin, IBe ukorik egin).
Aren borondate eta legeari desobedienteak.
El 50.
Aen majestaden desobediente danak.
Cap (ed. 1893) 44.
Burasoen desobedientak.
He 2 Tim 3, 2 (Dv bihurri egile, Ker, IBk, IBe, Bibl bihurri
).
Profeta desobedienta.
Lg I 342.
Zer, Jauna, ni zuri beti desobedient, eta zu beti enetako hun!
AR 268.
Ni nago emén arrázio andiaréki, zerengátik txikitzututík eldu nitza errebél ta dosebediénte.
LE ( in
BOEanm 1674
).
Zoinen haurrak fidelak baitiazteke, bizi laxoz ez akusatuak, ez desobedientak.
TB Tit 1, 6 (Dv ethordun, Ol biurri
).
Zeina errebela baita eta desobedienta haren Semearen alderat.
Jaur 372.
Zertan gure lehen Aitak Jinkuari desobedient izan ziren?
CatS 23.